Billede beskrivelse

Nu slår Aalborgs nye café Ordgeist dørene op - og du er inviteret!

26. oktober 2023 kl. 06.01
Opdateret kl. 16.18

Kort fortalt:

  • Bogcaféen Ordgeist holder pre-opening i dag, torsdag den 26. oktober.
  • Caféen ligger i Skipper Clements Gade 1.

Senere i dag holder byens nye café Ordgeist pre-opening, og du er inviteret. Det 40-årige gamle værtshus genopstår som bogcaféen Ordgeist med musik, poetry slam og bogreceptioner med interviews, talks og oplæsninger. Fra kl. 16 til 18 er der åbent hus, og du kan svinge forbi til et glas vin eller en fadøl samt lidt mad.

– Konceptet er, at fra kl. 16 til 18 er der åben reception for alle, der har lyst. Så kan man få et glas vin eller en fadøl, og der serveres lidt mad. Så kan man gå rundt og tjekke bøgerne ud og fornemme stemningen, fortæller Claus Nivaa, der er ejer af caféen.

Caféen har en lille scene, hvor der vil være en række indslag i løbet af receptionen.

– På vores lille scene vil der blive spillet jazz, og jeg vil også læse noget højt. Jeg laver et velkomstdigt, som er poetry slam, siger Claus.

Den åbne reception slutter kl. 18, hvorefter caféen bliver gjort klar til aftens betalingskoncert med Jan Kaspersen, en gammel ven af Dan Turèll. Jan Kaspersen vil fortælle om sit venskab med Dan Turèll og spille noget af den musik, som Dan kunne lide.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste