Billede beskrivelse

Åbningsfest: Stort tøjbrand flytter i nye lokaler i gågaden

17. november 2023 kl. 12.02
Opdateret kl. 13.22

De sidste tre måneder har håndværkere hamret og banket i butikslokalet på Algade 8 for at gøre klar til en ny indflytning - og nu er de næsten i mål.

Det er dog ikke en ny butik, der flytter ind.

Modebutikken Moss Copenhagen, også kendt som MSCH, der har holdt til længere oppe af gaden i nr. 14 har nemlig valgt at rykke i nye og større lokaler.

- Da vi i længere har tid ønsket mere synlighed i gadebilledet i Aalborg, har vi valgt at flytte lokale, fortæller Natasja Christophersen, der er butikschef i Moss Copenhagen Aalborg.

- Butikken er en lille smule mindre end den vi kommer fra, men lokalerne giver os nogle helt nye muligheder for at indrette os på ny og skabe et nyt, spændende univers for vores kunder, siger hun.

Moss Copenhagen åbner dørene til den nye butik torsdag d. 30. november med spændende tilbud og  goodiebags.

Fysiske butikker er altafgørende

Moss Copenhagen laver moderigtigt og trendbaseret tøj til kvinder i skandinavisk stil. Brandet åbnede deres første Aalborg-butik i 2015 og flytter dermed fra adressen på Algade 14 efter otte år.

- På trods af hårde tider i modebranchen generelt, er vi overbeviste om at de fysiske butikker er altafgørende for en suveræn kundeoplevelse, og derfor vælger vi også at investere i dem, fortæller Natasja Christophersen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste