Billede beskrivelse

Nu kommer 150 bands og 3.000 unge til musikfestival i Aalborg

13. januar 2024 kl. 14.01

Ungdomsringens Musikfestival løber af stablen for 32. gang den 19.-20. januar i Nordkraft. Og selvom verden har forandret sig siden starten af 80'erne, er festivalens DNA stadigvæk det samme – et stort livemusikarrangement med fokus på fællesskab.

Med mere end 150 bands og 3.000 unge fra hele landet, er Ungdomsringens Musikfestival Nordens største ungdomsmusikfestival med fem scener, som over to dage vil blive fyldt med glade og spændte unge.

Men selvom festivalen har fællestræk med Roskilde Festival og Northside, så adskiller den sig alligevel særligt på ét punkt. 

Billede beskrivelse

Den har altid været alkoholfri. Men hvordan lykkes det at samle så mange bands og unge uden alkohol?

Tager de unge seriøst

Talsperson Pia Villadsen hævder, at det er festivalens høje kvalitet, og at arrangementet tager de unge seriøst ved at danne professionelle rammer for de unge musikere.

– Lyd, lys og scenografi er det samme på de store scener, som hvis Andreas Odbjerg eller Topgunn skulle spille, siger Pia.

Hun fortsætter:

Billede beskrivelse

– Vores stagecrew er meget opmærksomme på at behandle de unge optrædende som musikere. Både før, under og efter de optræder. Vi tager de unge og deres drømme seriøst, og det smitter af på hele stemningen.

Alle byens unge er inviteret til festlighederne, og der er gratis adgang for publikum.

Festivalen er arrangeret af Ungdomsringen og støttet af Aalborg Kommune, UngAalborg og Center for Tværfaglig Forebyggelse.

Fakta

  • Ungdomsringens musikfestival afholdes for 32. gang i Aalborg d. 19.-20. januar 2024.
  • De sidste mange år i kulturhuset Nordkraft. 
  • Der er gratis adgang for publikum. 
  • Festivalen er arrangeret af Ungdomsringen og støttet af Aalborg kommune, UngAalborg og Center for tværfaglig forebyggelse.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste