Billede beskrivelse

Nu filmer TV2 årets nytårsfest i Aalborg - og du er inviteret

23. november 2023 kl. 06.00
Opdateret 25. november 2023 kl. 02.11

Når rådhusklokkerne har bimlet og du er hoppet ind i det nye år, løber TV2-programmet Nytårsfesten 2024 over skærmene i de danske hjem. 

Men i Musikkens Hus i Aalborg kan du allerede nu tage forskud på nytårsfesten, idet billetterne til optagelserne fredag 1. december netop er sat til salg.

Det er niende år i træk, at TV2 indlede det nye år på festlig vis fra Koncertsalen i Musikkens Hus. 

Det bliver en aften fyldt med fantastisk musik og god underholdning fra talentfulde bands og kunstnere, som alle står bag nogle af det forgangne års største hits. Glæd dig til ...

Årets line-up til Nytårsfesten 2024

  • Malte Ebert & Svea S
  • Scarlet Pleasure
  • Hjalmer
  • Pil
  • GOBS
  • Patina
  • Blæst
  • Bathsheba
  • Danser med piger

Årets vært, Melvin Kakooza, vil guide publikum igennem de musikalske indslag og byde det nye år velkommen med masser af humor og god energi.

Smil, du er på!

Nytårsfesten 2024 er foruden en stor koncert også en tv-produktion. Derfor skal gæsterne tage plads i Koncertsalen senest kl. 19.40. Dørene vil blive lukket herefter, og som gæst skal være klar til klappe, synge med og feste på TV. Du kan måske endda nå at vinke til dig selv og din familie, når I skal gense programmet Nytårsaften.

Nytårsfesten 2024 bliver nemlig sendt på TV2 umiddelbart efter, at rådhusklokkerne har ringet det nye år ind. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste