Billede beskrivelse

Mette afholder modeshow med eksklusivt tøj og italiensk vin: Sådan kommer du med

Det er Mette Dahls styles fra hendes nye efterårs- og vinterkollektion, som bliver omdrejningspunktet

24. september 2023 kl. 17.01

AALBORG: 28. september klokken 19.00 slår nogle af byens kendte ansigter sig sammen og afholder et arrangement, som indebærer håndlavet kvalitetstøj og italiensk vin.

Mette Dahl, indehaver af Couture de Luxe, og Quist Wine inviterer nemlig til modeshow i vinbarens hyggelige omgivelser på Budolfi Plads 3.

Billede beskrivelse

I løbet af aftenen får man serveret et glas vin og lidt snacks, som man kan nyde, mens modellerne viser tøjet frem. Mette Dahl vil undervejs præsentere tøjet.

- Man får mulighed for at se, hvordan de tøjdelene kan styles på forskellige måder. Vi viser, hvordan de enkelte dele kan styles både op og ned.

Mulighed for medbestemmelse

Ser man et stykke tøj, man synes om, har man efter modeshowet mulighed for at kigge lidt nærmere på produkterne.

- Når modellerne er færdige med at gå, fortæller vi lidt om priserne. Bagefter stiller vi tøjet op, så man kan mærke lidt på det og samtidig tage en snak med os, hvis man har lyst til det.

Mette Dahl har udelukkende kollektionsprøver med til showet, da hun fremstiller tøjet præcist til kundernes mål.

Billede beskrivelse

Derfor skal man lave en bestilling hos hende, og ønsker man produktet i en anden farve eller en anderledes form, kan det sagtens lade sig gøre.

Sin egen designer

Har man lyst til at gå på opdagelse i Mette Dahls tøjunivers, kan hendes butik og værksted findes i baggården på Rantzausgade 19a.

Mette Dahl har arbejdet med strikdesign i 28 år, og hun designer og fremstiller selv tøjet og forskellige accessoires – enten i strik, skind og pels.

Billetter til modeshowet koster 175 kroner og kan købes hos Couture de Luxe eller Quist Wine.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste