Seneste nyt
Billede beskrivelse

Kunsten går nye veje med favoritværker

- Vi vil gerne have, folk skal fordybe sig i det enkelte kunstværk

11. november 2022 kl. 15.15

AALBORG: Har du taget dig selv i at være på kunstmuseum og slentre fra udstilling til udstilling - uden egentlig at blive fordybet i ét af de mange værker? Så har du nu muligheden for at opleve kunst på en anderledes måde.

Som noget nyt skalerer Kunsten i en særudstilling ned til få værker - tre publikumsfavoritter og tre nyerhvervelser - og erstatter de informative tekster med nye ord fra tre kendte, danske forfattere.

- Vi har utroligt mange udstillinger, hvor man går fra værk til værk. Her går man på opdagelse i det enkelte værk, understreger Peter Juul, der er formidlingschef på Kunsten.

- Derfor har man fra Kunstens side dykket ned i samlingen og udvalgt de værker, folk efterspørger, når de ikke er oppe. 

Forfatterne, der skal sætte ord til Kunstens favoritudstilling, er Alberte Winding, Jesper Wung Sung og Josefine Klougart. Hver især er de kendte fores deres bidrag til nyere, dansk litteraturhistorie.

- Egentlig formidler de ikke kunstværket, men skriver et rigtigt stykke lille litteratur, der vil kunne stå for sig selv, siger Peter Juul og tilføjer:

- Det gør, at det er en anderledes måde at opleve kunst på, fordi der er en anden kunstform, nemlig litteraturen, der sætter værket i perspektiv.

Hvert favoritværk får sit eget udstillingsrum og er udvalgt fra vidt forskellige perioder i kunsthistorien. For eksempel kan du støde på både H.A. Brendekildes Forår fra 1888 og Michael Kviums Big Foot fra 2012.

Du kan opleve den nye udstillingen med Kunstens publikumsfavoritter fra 18. november og et halvt års tid frem. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste