Kransekage og heppende rollespilfigurer: Kom til sjovt nytårsløb i Nørresundby
Kort fortalt:
- Igen i år kan du løbe ind i det nye år ved Skansens nytårsløb.
- Motionsløbet er søndag den 31. december kl. 9.00 og finder sted ved Skansen
Lerumbakken 11 i Nørresundby.
Når vi går fra 2023 til 2024, inviterer Sparekassen Danmark og Skansen dig til at starte det nye år med et brag af en fest og en løbetur uden lige. På toppen af Lerumbakken bliver der skabt en festlig atmosfære, der garanterer en uforglemmelig nytårsaften.
– Det var en kæmpe fest sidste år, hvor rollespilsgruppen TROA som festklædte monstre heppede løberne rundt på ruten, fortæller eventleder på Skansen, Klaus Præst Jaqué.
TROA vender tilbage for at heppe løberne rundt på de fire ruter. Uanset om du er en garvet løber eller blot ønsker at starte nytåret med motion, er der en rute til dig. Du kan vælge mellem distancerne 2,5 km, 5 km, 10 km og som noget nyt halvmaraton.
– Vi kunne høre, at der manglede et halvmaraton til løbet i 2022, så det har vi lyttet til og tilføjet, fortæller fitnessleder Stine Rex, hun fortsætter:
- Nytåret er en kæmpe fest, og hvilken bedre måde at starte det, end ved at løbe en tur med familie og venner, siger hun.
Efter løbeturen er der en festlig velkomst i målområdet, hvor du kan nyde bobler og kransekage, der sætter den rette stemning for nytårsfejringen.
Nytårsfest og Saunagus
Efter din løbetur venter der dig en festlig belønning ved målstregen. Her kan du slappe af med bobler, kransekage og saftevand, mens du nyder musik og god stemning.
Du har også mulighed for at forkæle dig selv i Skansen Bad og Wellness, der åbner fra klokken 9 til 13. Her kan du deltage i særlige nytårsgus, der skulle hjælpe med at genopfriske kroppen og sindet efter din løbetur.
Billetter til årets nytårsløb kan købes ved Skansen.