Næste søndag, den 10. marts, afholdes årets helt store filmfest, både i Hollywood og i Biffen Nordkraft.
Filmbranchens største talenter skal hyldes, når Oscars 2024 skal uddeles.
Du er derfor inviteret til filmfest! Traditionen tro har Biffen fyldt søndagens program med Oscar-nominerede film, som alle kan ses for bare 70 kr. pr. film. Heriblandt en forpremiere på ikke bare én, men hele to af de nominerede film. Det skriver Biffen i en pressemeddelelse.
Vil du have børnene med til Oscar-festen, så viser Biffen også tegnefilmen Drengen og Hejren, der er nomineret som Bedste Animationsfilm. Foto: Biffen
Programmet starter med første film kl. 10.30 og slutter kl. 19. Du kan blandt andet se frem til den hypede Poor Things og den uhyggelige The Zone of Interest, der begge er nomineret som Bedste Film. Vil du have børnene med til Oscar-festen, så viser Biffen også tegnefilmen Drengen og Hejren, der er nomineret som Bedste Animationsfilm.
Og i bedste Oscar-stil serveres der endda et glas bobler til de nominerede film, så kom i god tid og nyd et glas i caféen.
De nominerede film, der vises, er:
POOR THINGS (nomineret til 11 Oscars, heriblandt Bedste Film)
FRIT FALD (nomineret til 5 Oscars, heriblandt Bedste Film)
THE ZONE OF INTEREST (nomineret til 5 Oscars, heriblandt Bedste Film)
PAST LIVES (nomineret til 2 Oscars, heriblandt Bedste Film) – Forpremiere
PERFECT DAYS (nomineret til 1 Oscars: Bedste Internationale Film) – Forpremiere
DRENGEN OG HEJREN (nomineret til 1 Oscars: Bedste Animationsfilm)
IO CAPITANO (nomineret til 1 Oscars: Bedste Internationale Film)
FARVEN LILLA (nomineret til 1 Oscars: Bedste kvindlige birolle)
Se hele programmet og find din billet her: http://biffen.ebillet.dk/events/the-oscars-2024/