Kom til afsløring af Sallings LEGO-juleudstilling
Kort fortalt:
- Salling inviterer til afsløringen af årets LEGO-juleudstilling på lørdag d. 28. kl. 10.00.
Traditionerne er mange, når vi nærmer os julen, og en af dem, som aalborgenserne de seneste år har samles om, er afsløringen af Sallings magiske LEGO-udstilling.
I år er udstillingen endnu større end normalt, og Salling inviterer juleelskere og LEGO-entusiaster i alle aldre med til afsløringen i stormagasinet. LEGO-byggeriet har været i gang siden januar, og det betyder også, at årets udstilling indeholder en masse nyheder.
Afsløringen af julelandskabet finder sted lørdag den 28. oktober kl. 10, hvor der vil være små LEGO-poser med overraskelser til de mindste samt friskbagte boller fra Salling Bageren.
Hvis du har et spørgsmål eller to om udstillingen og tankerne og teknikken bag, vil folkene bag landskabet være klar til at fortælle om stort og småt.