Kalder alle Aalborg-iværksættere! Nu skal 100.000 kr. fordeles for sidste gang
Kort fortalt:
- Fonden for Informationsteknologi skal fordele 100.000 kr. i støtte til 10 iværksættere
- Send din ansøgning inden d. 22. oktober.
- Pengene uddeles ved et gratis event på Ulla Terkelsen London d. 15. november
Er du iværksætter? Har du en god idé, store ambitioner og mod nok til at tænke nyt? Så har du nu muligheden for at få et godt skub i den rigtige retning.
Fra den 2. til den 22. oktober 2023 har Fonden for Informationsteknologi nemlig åbnet op for ansøgninger om økonomisk støtte. Fondens mission er at hjælpe lovende iværksættere i Aalborg Kommune med at realisere deres drømme.
Der er tale om 100.000 kr., der skal fordeles i ca. 10 portioner til iværksættere, der især gør brug af teknologi.
- Vi glæder os sindssygt til at læse alle ansøgninger. 10.000 kr. er både mange penge og ingen penge. Men for os er det vigtigt at de kommer ud og arbejder. De små tilskud skal være et kæmpe klap på skulderen til vores mange dygtige iværksættere i kommunen, siger forperson Anne-Mette Bak Nielsen, og fortsætter:
- Det her er en invitation til iværksættere i Aalborg til at tænke højt, drømme stort og bringe innovation til virkelighed.
Fjerde og sidste gang
Bestyrelsen bag Fonden har haft til opgave at uddele penge til driftige iværksættere. Den mission er nu i mål, så snart disse 100.000 kr. er fordelt, og derfor har man valgt at nedlægge Fonden. For at markere det, inviterer Fonden derfor til gratis inspirations-morgenmad, der byder masser på tips, inspiration og entreprenørskab er i fokus.
- Det har været vigtigt for os, at så mange som muligt skulle få del i Fondens midler. Derfor er vi også stolte af at kunne byde velkommen til et spændende et program, fortæller Jeanett Kaare.
Så for alle iværksættere, der ønsker at tage det næste skridt på deres rejse er budskabet: Søg nu! Ansøgningsfristen er d. 22. oktober.