Billede beskrivelse

Julemarkedet åbner i dag - og dette kan du opleve

15. november 2024 kl. 10.01
Opdateret kl. 12.06

December er lige rundt om hjørnet, og som vi alle ved, så flyver dagene op til den 24. december afsted. Derfor er det også skønt, at julemarkedet på Gammeltorv allerede starter i dag den 15. november, så vi kan nå at komme i julestemning inden juletravlheden for alvor er over os. 

På julemarkedet kan du finde alt, hvad julehjertet begærer. Fra lækre delikatesser til julesweaters i massevis. 

Med en masse træhytter placeret på Gammeltorv, bliver den centrale placering i Aalborg, omdannet til en lille juleby. Her kan du finde flere forskellige boder, der sikrer den helt rigtige julestemning. 

I år kan du finde et par nye hytter på julemarkedet. Blandt andet Kaffehytten, der sælger god kaffe, håndlavede flødeboller og waffle sticks. Du kan også komme forbi Fudge Hytten, hvor personerne bag er taget hele vejen fra Italien for at sælge fudge med forskellige smage. 

Derudover gæster Jule-Sweaters julemarkedet igen i år. De er et af Europas største julesweaterbrands, og du kan derfor finde din favorit "ugly christmas sweater" til de kommende julefrokoster. 

På julemarkedet kommer Den Lille Pandekagevogn også og laver hjemmelavede pandekager og æbleskiver i midten af julemarkedet på Gammeltorv. Desuden har vognen også tre forskellige madpandekager at vælge i mellem, så du kan vælge mellem salte og søde pandekager. 

Det her kan du opleve på julemarkedet på Gammeltorv:

Glühwein og fadølshytten

Mjólnir

ROMeriet

Grill Hytten

Hollandsk Ost

Churros Vognen

American Shop

Kunsthåndværk

Tupperware

Spunky

Udover at gå gennem julemarkedet og få sig en smagsprøve fra de forskellige hytter, så kan du og familien også tage en tur i karrussellen eller i pariserhjulet, hvor du kan se Aalborg midtby fra oven. 

I øvrigt kan du også stige på juletoget ved Gammeltorv og tage en tur rundt i byen.

Julemarkedet åbner i dag den 15. november og har åbent frem til 23. december. 

Åbningstider

Mandag-fredag: kl. 12-18.

Lørdag-søndag: kl. 10-18

Lørdag d. 14. december frem mod mandag d. 23. december er der åbent hver dag fra kl. 10-18

Ekstra åbningstider:

Fredag d. 29, november kl. 12-20

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste