Billede beskrivelse

Jul i Zoo lancerer nyhed med et historisk twist

16. november 2024 kl. 06.02

Jul i Zoo plejer at tiltrække sig stor opmærksomhed blandt nordjyderne. 

Og i årets udgave af den populære attraktion har Aalborg Zoo lagt sig i selen for at give de besøgende gæster endnu mere at tale om. 

Billede beskrivelse

Faktisk også helt bogstaveligt. 

Det fortæller udstillingsdesigner Lars Jeppesen forud for offentliggørelsen af årets julenyhed i Aalborg Zoo - som er skabt i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv. 

Billede beskrivelse

- Vi vil have folk til at mindes de gode, gamle julestunder og på den måde binde generationer sammen om den helt store højtid, julen. Så der er udvalgt 24 historiske julebilleder fra Aalborg, som vi sætter op i vores julestilling her i Aalborg Zoo, forklarer Lars Jeppesen. 

Arbejdet startede i denne uge og forventes at stå færdigt inden den officielle åbning af Jul i Zoo 22. november. 

Billede beskrivelse

- Udstillingen skal gerne være et samlingssted for samtaler. Børn elsker jo, når deres forældre eller bedsteforældre fortæller om julen i gamle dage, og det skal den her udstilling hjælpe til med at fremelske. Vi må ikke negligere historien, men vi skal i stedet skabe bånd mellem forskellige aldersgrupper og forene dem i julehøjtiden, siger Lars Jeppesen. 

Jul i Zoo løb første gang ad stablen i Aalborg Zoo i 2019, og årets begivenhed bliver således det sjette i rækken.  

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste