Billede beskrivelse

Jorden er giftig! Her åbner nyt legeland

13. oktober 2023 kl. 16.48
Opdateret kl. 21.21

Kort fortalt:

  • Hermans Hule åbner på 1. sal i SHOPPEN onsdag den 18. oktober.

Onsdag den 18. oktober slår Hermans Hule dørene op på 1. sal i SHOPPEN og inviterer børn i alderen 1-8 år ind i en verden fyldt med sjov og leg. Det nye legeland er over 700 kvadratmeter og byder på en bred vifte af aktiviteter såsom dukkekrog, biler, LEGO og meget mere.

Legelandets klatrestativer byder på forskellige udfordringer, og et imponerende skib inviterer til fantasifulde eventyr. For de eventyrlystne er der endda en rutsjebane, der fører direkte ned i en skumklods-verden, og et særligt område, kaldet "Jorden er giftig," lokker med klatrevægge, gynger og muligheden for at bygge en kæmpe forhindringsbane.

Billede beskrivelse

Hermans Hule Aalborg holder åbent fra kl. 9-18 tirsdag-søndag. Forældre kan medbringe mad og drikke, og det er muligt at købe kaffe, slik, is og sodavand. Åbningsfesten byder på leg og sjov, og de første 100 børn, som besøger Hermans Hule modtager en eksklusiv goodiebag, mens der hele dagen bliver uddelt balloner, slik og popcorn.

Entréprisen er 100 kr. pr. barn (1-15 år), inklusive to voksne, og det er muligt at købe et månedligt medlemskab til 90 kr. pr. barn (+ 2 voksne) med rabat ved flere børn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste