Billede beskrivelse

Hvad er fodtennis? I morgen kan du opleve det danske landshold i aktion helt gratis

07. juni 2024 kl. 15.01

På lørdag den 8. juni afholder Aalborg Fodtennis et stort internationalt fodtennisstævne i Gigantium. 

Så du har nu mulighed for at opleve sporten og se forskellige lande fra Europa i aktion.

Der vil være deltagelse af landshold fra Østrig, Irland, Ukraine, Tyskland og selvfølgelig Danmark.

Det er første gang at stævnet bliver afholdt i Danmark.

– Det er første gang, at stævnet bliver afholdt i Danmark, og det er første gang, at der faktisk er et internationalt stævne, der bliver afholdt i Jylland, fortæller Morten Petersen, som er stifter af Aalborg Fodtennis og landstræner for Fodtennis Danmark.

Billede beskrivelse

Dørene til Gigantium åbner kl. 09.30, og der er gratis entré til arrangementet.

– Dørene åbner kl. 9.30 og kampene er sat til start kl. 10, siger Morten og fortsætter:

– Stævnet er et venskabsstævne på tværs af landene, men der er selvfølgelig pokaler til vinderne.

Du kan tage hele familien med og få en oplevelsesrig dag med masser af spænding og sportslige højdepunkter.

Fodtennis er en sport, der kombinerer tekniske finesser fra fodbold med de strategiske elementer fra tennis, hvilket lover at blive en underholdende og intens dag.

Aalborg Fodtennis er Nordjyllands første fodtennisklub. Klubben har etableret sig som et samlingspunkt for alle, der ønsker at prøve kræfter med sporten, hvor fodbold og tennis mødes på forunderlig vis.

Fakta

Hvad: Internationalt fodtennisstævne.

Hvor: Gigantium, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg

Hvornår: lørdag den 8. juni. Dørene åbner kl. 09:30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste