Hospital i Aalborg nærmer sig top 100 i verden
Aalborg Universitetshospital rykker otte pladser frem på listen over verdens bedste hospitaler
AALBORG: Hver år kårer det amerikanske nyhedsmagasinet Newsweek verdens bedste hospitaler.
Med i bedømmelsen er 2300 hospitaler i 28 lande.
Og Aalborg Universitetshospital har i den grad grund til at være stolte. Sygehuset er bedømt til at være nummer 102, hvilket er et spring på otte pladser frem i forhold til sidste år.
Dermed nærmer sygehuset sig kraftigt top 100.
I forvejen ligger tre danske hospitaler i top 100.
Odense Universitetshospital er gået tre pladser frem og er nummer 92 på listen. Mens de to højest placerede sygehuse Rigshospitalet i København og Aarhus Universitetshospital i Skejby falder nogle pladser tilbage til henholdsvis nummer 27 og nummer 24 i verden.
Toppen præges ikke overraskende af de store amerikanske hospitaler, men også Karolinska i Stockholm er igen at finde på i top - sidste år som nummer otte i år som nummer seks.