Billede beskrivelse

Her kan du opleve Christopher - helt gratis

Han går på scenen til kæmpe event på Havnefronten

04. august 2023 kl. 14.01

AALBORG: Han er bare ikke til at komme udenom i øjeblikket - både som sanger og som skuespiller i Netflix-hittet A Beautiful Life.

Det handler naturligvis om Christopher, som du kan opleve på scenen til Aalborg Regatta. Sammen med Svea fuldender han musikprogrammet til sommerens store event på havnefronten.

Billede beskrivelse

Det har arrangøren Aalborg Events netop offentliggjort, og dermed kan du glæde dig til det her program:

Torsdag den 24. august Annika Aakjær (kl. 21.00) & Svea S (kl. 19.00)

Fredag 25. august Carpark North (kl. 21.00) & Danser med Piger (kl. 19.00)

Lørdag 26. august Christopher (kl. 21.00) & Svea (kl. 19.00)

Masser af oplevelser

I det hele taget er banen kridtet op til fest på Havnefronten, og du kan se frem til flere dage med masser af oplevelser for både byens borgere og turister.

Billede beskrivelse

Arrangøren lover fire dage med maritime aktiviteter, musikalsk underholdning og sjove oplevelser. Samt ikke mindst muligheden for at gå på opdagelse mellem de mange skibe på Havnefronten.

Arrangementet har tidligere haft besøg af op mod 60.000 gæster.

Tilbage efter pause

Aalborg Regatta finder egentlig sted årligt, men eventen har måttet vige pladsen de senere år, først på grund af corona og sidste år fordi Aalborg var sluthavn for The Tall Ships Races.

Du kan opleve Aalborg Regatta fra 24. til 27. august. Koncerterne finder sted på friluftsscenen på Slotspladsen, og der er gratis adgang.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste