Her er der stort loppemarked i Aalborg denne weekend
Skal du på jagt efter noget godt i denne weekend?
Elsker du at gå på jagt mellem unikke ting, der har været elsket før? Eller er der noget du lige står og mangler? Så skal du sætte kryds i kalenderen netop i weekenden.
For på søndag 1. oktober inviterer ét af Aalborgs hyggeligste steder nemlig til et stort loppemarked. Det er Aalborg Streetfood, der forvandles fra madmekka til loppemarked fyldt med boder, hvor du kan gå på jagt efter det gode loppefund.
- Her kan du finde unikke varer til en overkommelig pris. Det er en perfekt dag for hele familien, så tag dine venner og familie med, og oplev en sjov og bæredygtig dag sammen, skriver Aalborg Streetfood.
Skal du selv have ryddet ud i gemmerne, koster standleje 150 kroner, men det er helt gratis at tage et kig ind på mange af de fine fund, du kan gøre dig her.
Du kan besøge Loppemarked Streetfood i Aalborg Streetsfoods eventhal, søndag 1. oktober fra 11.30-16.00.