Billede beskrivelse

Gyserklassiker genopstår i Biffen lige inden premieren på 2'eren

26. november 2023 kl. 19.01

For næsten tre årtier siden rystede Ole Bornedal danskere med gyserfilmen "Nattevagten." Nu vender Bornedal tilbage med en efterfølger til det, der sidenhen er blevet en ægte gyserklassiker.

Ud fra traileren til "Nattevagten – Dæmoner går i arv" venter der os en dyster biografoplevelse inden for de kommende uger, som fortsætter historien om Kommissær Wörmer.

Men inden den spændende efterfølger får premiere inviterer Biffen Nordkraft dig først en tur tilbage i tiden med en eksklusiv visning af "Nattevagten" fra 1994. Hvis du ikke var modig nok i første omgang eller er klar på at gyse igen, så har du chancen fredag d. 8. december kl. 20.40.

Hvordan kommer man efter en klassiker? 

I den originale "Nattevagten" følger vi den jurastuderende Martin, der arbejder på Retsmedicinsk Institut som nattevagt. I en tid med bestialske kvindemord i København og mystiske begivenheder på instituttet, bliver Martin selv en del af det uhyggelige drama. 

I den nye "Nattevagten – Dæmoner går i arv" fokuserer historien på Martins datter Emma, som beslutter sig for at kaste lys over fortidens mørke mysterier i kælderen under Retsmedicinsk Institut. Pludselig står hun selv ansigt til ansigt med Wörmer. Mere afslører vi ikke - du må selv ind og se, hvad der sker, når filmen har biografpremiere i Biffen fra torsdag d. 14. december. 

Billetter til begge forestillinger kan findes på Biffens hjemmeside.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste