Billede beskrivelse

Gratis julesok og stort ønsketræ: Her kan du både give og modtage julegaver til børnene

17. november 2023 kl. 17.01

Julegaver - fede at få, men mindst lige så skønne at give! I december kan du gøre begge dele i Aalborg Storcenter. 

Få julegaver...

I år har de nemlig lavet en helt speciel aftale med julemanden om, at han kigger forbi hver fredag i december måned. Alle søde og artige børn mellem 0 og 12 år, der hænger en julesok op i Aalborg Storcenter, kan derfor glæde sig til at komme forbi fredag den 1., 8. og 15. december, hvor der vil være julegodter og gaver at finde i julesokkerne. Og det er ganske gratis!

Du kan enten hente en gratis julesok til børnene i Panduro eller hænge deres egne op i centret fra d. 25. november. Bare sørg for at skrive fornavn og alder tydeligt på sokkerne. Fra den 15. december kan I tage julesokkerne med hjem igen - nu fyldt med spændende gaver og søde sager.

Giv julegaver...

Julen handler ikke kun om at få - men også om glæden ved at give.

For anden gang har Aalborg Storcenter opstillet et helt særligt juletræ, som er pyntet med ønskekort fra børn. På ønskekortene findes en masse håbefulde børns navne, deres aldre og deres interesse.

Det kan være børn, som bor på danske børnehjem, asylcentre eller er i en familie, hvor midlerne er små. De kan derfor ikke se frem til de samme juletraditioner og gaver, som julen for mange er forbundet med.

Som besøgende i Aalborg Storcenter kan du være med til at gøre en forskel for et af de børn på juletræet ved at give dem en gave fra deres ønskeliste.

Sådan gør du...

  1. Tag et julehjerte fra Ønsketræet
  2. På julehjertet står barnets navn, alder og interesse. Nu er det op til dig at finde den julegave, der passer (fra 100,-)
  3. Aflevér gaven sammen med kortet i butikken WeCoverYou i Nygade i Aalborg Storcenter. Det er VIGTIGT, at du afleverer kortet sammen med gaven, så vi kan se, hvem gaven er til
  4. Ønsketræet i Aalborg Storcenter samler gaver ind til børn og unge fra socialt udsatte familier i Nordjylland i samarbejde med Gestus Nord og Kirkens Korshær. Alle gaver skal være afleveret senest den 17. december 2023.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste