Billede beskrivelse

Gør en god handel: Sumodragter, fadøl og rekvisitter til gode priser

08. oktober 2024 kl. 11.01

Den 20. december 2024 har Funcenter Aalborg på Eternitgrunden sidste åbningsdag, da de i det nye år vil udvide ved den eksisterende afdeling i Aalborg centrum.

- I det nye år udvider vi vores GetOut-afdeling i centrum af Aalborg. Vi glæder os til at fortælle mere om vores nye fede lokation. Her vil vi etablere 6 nye escape rooms. Det er en gammel drøm, der bliver til virkelighed, skriver indehaver Jan Olsen i følge Funcenter Aalborgs hjemmeside.

Da centeret efter 10 år på Eternitgrunden lukker, så sælger Funcenter Aalborg ud af blandt andet rekvisitter fra escape rooms, sumodragter og udklædning, som de ikke længere skal bruge, men du kan også gøre en god handel på skriveborde, skærme, computere og meget mere.

Oprydningssalg

Oprydningssalget sker lørdag den 21. december til søndag 22. december fra klokken 10 til 17.

Der vil være gratis popcorn og slush-ice, så Funcenter kan få tømt ud af de sidste mængder, de har tilbage på lager.

Det samme gælder for fadølsanlægget, der også skal tømmes. Derfor sælges der fadøl til kun 25 kroner i løbet af oprydningsdagene.

I det nye år

I det nye år udvider Funcenter Aalborg deres ud-af-huset afdeling, som skal erstatte centeret, som vi kender det i dag.

- Ud af huset afdelingen bliver endnu større med flere aktiviteter og koncepter, og vi er i gang med at udbygge vores netværk af samarbejdspartnere, så vi kan leje lokaler til de arrangementer, der ikke selv har plads, skriver Jan Olsen.

Derudover øges fokus på de eksisterende escape rooms, der ligger i Aalborg centrum.

- At få lov at skabe de fedeste escape rooms i Danmark, og bruge alt den erfaring vi har fået gennem årene til at skabe de bedste rammer for virksomheder og private, der ønsker at få en ekstraordinær oplevelse, skriver Jan Olsen.

Funcenter Aalborg har sidste åbningsdag på Eternitgrunden den 20. december, og oprydningssalget sker den 21. og 22. december fra klokken 10 til 17.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste