Billede beskrivelse

Fredagsfest i Karolinelund: Liveband indtager Aalborg

14. august 2024 kl. 17.00

Fredag den 16. august er der dømt rock og rul, når Magtens Korridorer indtager Fredagsfest i Karolinelund.

Der er gode chancer for fællessang og skål i fadøl, når ét af Danmarks vildeste livebands blandt andet spiller sange som “Lorteparforhold!” eller “Picnic”.

- Med deres dansksprogede potente rock, ligefremme attituder og samlende hits, og en fandenivoldsk og progressiv energi, er Magtens Korridorer et unikt liveband, skriver Skråen på deres hjemmeside.

Magtens Korridorer har spillet på flere danske festivaler i år blandt andet Nibe Festival, Smukfest, og bandet kommer også forbi Hobro senere i august, når de spiller til Ambu Fest.

Fredagsfest i Karolinelund er en sand sommertradition for mange i Aalborg og omegn. Programmet har indtil videre budt på koncerter med blandt andet TopGunn og Tessa, og senere kan man også opleve store navne som Ude Af Kontrol og TooManyLeftHands den 23. august samt Faustix og Ankerstjerne den 30. august.

Billetterne kan kun købes i indgangen til Karolinelund i Aalborg og bliver sat i salg kl. 18.00 på koncertdagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste