Er du puslespilsmester? Bevis det ved Aalborg-mesterskaberne
Er du pjattet med puslespil, så byder weekenden på et mesterskab, der med stor sandsynlighed er noget for dig?
Aalborg Hovedbibliotek giver nemlig alle puslespil-entusiaster mulighed for at vise sine færdigheder og passion til puslespil, når de holder puslespilsmesterskaberne 2024, for familier, solospillere og hold.
Lørdag den 27. januar fra kl. 9.30 løber mesterskaberne af stablen og det er en heldagsbegivenhed, hvor der spilles i tre deltagelseskategorier.
- Kl. 9.00-11.00: Familie med børn (op til 16 år). 4 spillere, maks 2 voksne/maks 3 børn
- Kl. 12.00-16.00: Solo voksne
- Kl. 17.00-19.00: Hold med 2-4 spillere
Det koster 50 kroner at deltage. Umiddelbart efter hvert mesterskab vil der være en kort præmieoverrækkelse af Puslespilsmesterskabstrofæet for den spillede kategori.
Regler for familier
Spillet varer op til 2 timer. Hver familie får et 500-brikkers puslespil, som er ukendt. En kaptajn per familie ser motivet under spillet. Den første familie, der færdiggør puslespillet, vinder. Hvis ingen bliver færdige, vinder familien med mindst løse brikker.
Mobiltelefoner er ikke tilladt. Det koster 50 kr. pr. familie at deltage. Der er et begrænset antal pladser og en tilmelding dækker ét familiehold.
Regler for solo-spillere
Spillet varer højst 4 timer. Deltagerne får et 1000-brikkers puslespil, som er ukendt. Motivet kan kun ses i et andet lokale.
Den, der først færdiggør puslespillet, vinder. Hvis ingen bliver færdige, vinder den med mindst løse brikker. Mobiltelefoner er ikke tilladt.
Regler for hold
Spillet varer op til 2 timer. Hvert hold får et 1000-brikkers puslespil, som er hemmeligt. En kaptajn per hold ser motivet i et nærliggende lokale. Det første hold, der er færdigt, vinder. Hvis ingen er færdige, vinder holdet med færrest løse brikker. Mobiltelefoner er ikke tilladt. Deltagelse koster 50 kr. per hold, og der er et begrænset antal pladser.