Billede beskrivelse

Endelig: Flot sensommervejr så langt prognoserne rækker

Efteråret starter ud med et højtryk, der giver flot vejr den kommende uge

01. september 2023 kl. 14.35

Du kan godt smide hænderne i vejret og trække i shortsene igen. 

Der er et højtryk på vej til at lægge over Aalborg, og det betyder vejrudsigten ser lovende ud for den første uge af efteråret. Ja, faktisk kommer det nok nærmere til at føles som sensommer. I hvert fald den næste uges tid.

Tørt og temperaturer omkring 20 grader

Efter en juli, der blev rekordvåd, ser det nu ud til, at det har regnet nok over os.  

For der er ikke meget nedbør at spotte i vejrudsigten - hverken hos yr.no eller på DMI's prognoser for næste uge over Aalborg. Det skyldes et højtryk, der har kurs mod Danmark.

Temperaturerne den næste uge vil i den kommende uge ligge mellem 19 og 21 grader med sol langt de fleste dage og lidt skyer.

I nattetimerne vil temperaturene ligge omkring de 14 grader.

Så selvom kalenderen officielt siger, at vi har taget hul på efteråret, så vil vejrguderne lige give os lidt sensommervejr med - måske som en slags trøstpræmie ovenpå en meget våd sommer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste