Billede beskrivelse

Efter millionudbygning: Nu inviterer kendt spisested til indvielse

21. januar 2024 kl. 10.01
Opdateret 29. januar 2024 kl. 08.38

For under et år siden blev første spadestik til renoveringen og udbygningen af Halkær Kro Mad og Kulturhus taget. 

Nu er første etape af projektet overstået. Kroen er blevet udvidet og det nye fælleskøkken samt orangeri og udekøkken står færdigt.

Derfor inviterer Halkær Kro Mad og Kulturhus dig til indvielse af den nye tilbygning onsdag den 24. januar.

Snoren bliver klippet klokken 14, og efterfølgende bliver der serveret kage, kaffe, sodavand og øl.

Renovering af krolokaler er i gang

Det nye fælleskøkken bliver allerede taget i brug torsdag den 25. januar kl. 18.30. Her starter forårssæsonen i helt nye rammer. Der vil blive serveret økologisk buffet til store og små af lokale råvarer. 

Billede beskrivelse

Istandsættelsen af de gamle krolokaler er allerede i gang og til sommer vil årets Halkær Festival foregå i nyrenoverede og nybyggede omgivelser.

Frontløber på økologi

Gennem mere end 30 år har Halkær Kro Mad og Kulturhus været en frontløber inden for økologien. Fællesskab, økologi, musik og kultur er omdrejningspunkterne i det lille hus, der er stærkt forankret i lokalområdet.

Den position bliver nu styrket med det store projekt, hvor kroen bliver sat i stand og udvidet. Projektet er støttet med i alt 15 millioner kroner af Aalborg Kommune, Lokale og Anlægsfonden samt Realdania.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste