Billede beskrivelse

DR leder efter nordjysk par til tv-show

13. januar 2024 kl. 18.00

Er du klogere end klog på andres forhold? Men kniber det med at finde løsningerne i jeres eget forhold? Måske har dig og din partner et dilemma, I bare ikke kan blive enige om?

Så er I muligvis dem som DR leder efter netop nu.

DR er nemlig på jagt efter et ungt, modigt nordjysk par i alderen 20-31 år til deres populære programserie "Døm vores forhold", som stadig kan streames online.

Nordjysk par søges

I reality-serien "Døm vores forhold" flytter fire par med forskellige store og små problemer i deres forhold sammen i et hus i otte dage for at hjælpe hinanden. De udfordres løbende gennem parforholdsøvelser, som skal give dem indsigt i deres problemer.

Parrene vurderer hinandens forhold anonymt i et forsøg på at skabe selvindsigt, som enten styrker forholdet eller fører til konflikter og potentielt brud.

Lyder det som noget for dig/jer eller nogle I kender? Så send endelig et par ord om hvem I er, jeres forhold og et foto til forhold@dr.dk

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste