Billede beskrivelse

Det amerikanske valg fejres med en Vejgaard-dollar

01. november 2024 kl. 14.00

De fleste aalborgensere kender til udtrykket en 'Vejgaard Dollar', og nu inviterer Vejgaard Handelsforening til festlige tilbud i anledning af det amerikanske valg. Det skriver handelsforeningen i en pressemeddelelse.

Derfor kan du den 5. november tage del i festlighederne med en række tilbud, der kun koster én Vejgaard Dollar, og til dem der ikke ved det, så svarer en Vejgaard Dollar altså til en krøllet halvtredser. 

Derudover kigger den aalborgensiske rapper Jonny Hefty forbi i dagens anledning. 

- Samtidig har fået Jonny Hefty med på rævestreger og hvad er mere naturligt at bringe Mugge med Vejgaard Dollaren i spil. Vi er rigtig glade for, at Jonny var med på idéen, som også glæder sig over, at Mugge kommer til Vejgaard, skriver Vejgaard Handelsforening i en pressemeddelelse. 

De lokale butikker i Vejgaard vil derfor byde på særlige tilbud denne dag, der skaber en festlig stemning i den aalborgensiske bydel. Dermed er det også en fantastisk mulighed for at støtte det lokale erhvervsliv, lyder det i pressemeddelelsen. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste