Dating i det fri: Invitér på utraditionel Valentinsdag
Nu byder sig en mulighed for at fejre valentinsdag på en lidt mere utraditionel måde, nemlig i det fri.
Aalborg Guideforening inviterer til byvandring i kærlighedstegn, og du kan komme med. Onsdag den 14. februar og igen den 15. februar gentager de nemlig turen, hvor der skal spottes vægmalerier og fortælles historier.
Turen starter hos Aalborg Chokoladen, hvor du vil blive forkælet med kærlighedsbidder af mundgodt sammen med varm chokolade eller kaffe.
Derefter skal I på opdragelse i Aalborgs vægmalerier, som har mange historier at fortælle beskueren.
Den maleriske rejse slutter hos D’Wine Bar, hvor du vil blive tilbudt et glas vin ledsaget af en lille snack, der fuldender oplevelsen.
– Hos Aalborg Guideforening er Valentines begrebet udvidet til at være både kæresten, konen, manden, vennen, veninden, mor, søster eller bror, arbejdskollegaen, ja, kort sagt alle, der fortjener at blive forkælet, siger formand Inge Vestergaard.
Det koster 200 kroner at deltage.