Billede beskrivelse

Danske Spil og Børnecancerfonden vil slå rekord

01. marts 2024 kl. 10.33

I dag skinner Danmark ekstra meget op, for det er #FodboldtrøjeFredag – og Aalborg.nu-redaktionen er også med!

#FodboldtrøjeFredag er en dag, hvor Danske Spil og Børnecancerfonden samler helt almindelige danskere, fodboldentusiaster, klubber, foreninger og virksomheder, for at vise solidaritet med kampen mod børnekræft.

Se også
Træk i fodboldtrøjen og støt kampen mod børnekræft i morgen

- Vi er glade for, at vores sponsorfodboldklubber er med til at samle fans og erhvervsnetværk, og at fodboldspillere har besøgt børnekræftafdelinger for at give børnene en særlig oplevelse, fortæller administrerende direktør i Danske Spil Nikolas Lyhne-Knudsen og fortsætter:

- Målet er at løfte opbakningen til FodboldtrøjeFredag endnu mere og at samle endnu flere penge ind, som kan hjælpe børn med kræft og deres familier.

Billede beskrivelse

Og Børnecancerfondens direktør Marianne Benzon Nielsen stemmer i:

- Vi er virkelig taknemmelige for den store opbakning, der sikrer opmærksomhed på børn med kræft, siger hun og minder os om, hvor meget denne dag betyder:

- FodboldtrøjeFredag er en vigtig begivenhed for os, der rejser penge til vigtig forskning i børnekræft, oplysning og støtte til familierne.

Vil overgå sidste år

#FodboldtrøjeFredag har taget en kæmpe vækstspurt, og har næsten tredoblet virksomhedsengagementet på bare et år. 

Derfor sigter man efter at overgå sidste års imponerende 4 millioner kroner.

FAKTA

Indsamlede midler

2022: 1,5 mio. kr.

2023: 4 mio. kr.

Deltagende virksomheder

2022: 88

2023: 233

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste