Cykelløb i byen: Disse veje er spærret i dag
Det kan blive svært at komme gennem byen i dag - se her hvilke veje, der bliver spærret
PostNord Danmark Rundt tager i dag hul på første etape af det store cykelløb, som kommer til at sætte sig præg på byen.
Det betyder selvfølgelig, at du kan se flot cykelløb langs ruten - men måske også lidt trafikale omkørsler for dig, der skal finde hjem fra arbejde eller skole i eftermiddag.
Det er primært i Vestbyen, Mølholm og Hasseris, at man skal være opmærksom. Der er nemlig tale om totalspærrede veje under løbet. Det oplyser Aalborg Kommune på sin hjemmeside.
Annebergvej spærret hele dagen
Selve ruten vil nemlig være totalspærret under løbet, så almindelig trafik ikke kan afvikles på de store veje.
Starten går fra Aalborgs Vestby, hvor Annebergvej vil være totalspærret fra klokken 06 til 22 tirsdag 15 august.
Herunder kan du se nogle af de store veje, som også vil være spærret af i forbindelse med cykelløbet.
Mølholmsvej - Svalegårdsvej - Vandværksvej - Tjørnevej - Hasserisvej - Skelagervej - Bejsebakkevej - Nordtoft - Hasserisvej - Søndreskovvej - Skovbakkevej - Kong Christians Allé.
Du kan se ruten her.
Du kan læse meget mere info på Aalborg Kommunes hjemmeside.