Central vej spærres hele weekenden
Aalborg Kommune har i dag skrevet på Facebook, at trafikanter på Gugvej (overflyvning over Ådalsmotorvejen) skal være opmærksomme på, at Gugvej mod Syd er midlertidigt spærret på grund af en akut opstået situation.
Spærringen gælder foreløbigt hele weekenden, og derfor henviser Aalborg Kommune til, at trafikanter benytter Sohngårdsholmsvej/Th. Sauers Vej samt Hobrovej/Over Kæret som omkørsel mod syd.
Den akutte opståede situation kræver en nærmere undersøgelse af de bærende konstruktioner. Denne udføres af Aalborg Kommunes rådgiver.
Kommunen skriver, at de forventer, at Gugvej i sydlig retning åbnes igen i løbet af mandag den 7. oktober 2024.