Billede beskrivelse

Annika Aakjær kommer forbi Aalborg på ny turné: Billetsalget starter i dag

17. maj 2024 kl. 09.59
Opdateret kl. 11.06

Annika Aakjær, der oprindeligt er fra Vodskov, vender "hjem" til det nordjyske, når hun sammen med sit band drager på endnu en Danmarksturné til efteråret.

Lørdag den 9. november står de nemlig på scenen på Skråens Royal Stage i Aalborg, hvor de vil præsentere en række nye sange. Det skriver PDH Music i en pressemeddelelse. 

Se også
Grøn fuldender sommerens plakat med Kesi og Hugorm

Det seneste år har Annika Aakjær skrevet og indspillet nye sange sammen med sin faste svenske producer, Johan Eckeborn. Dette nye materiale kan du opleve, når hun gæster Aalborg.

– Musik er min måde at forbinde med verden på, og på denne turné ser jeg virkelig frem til at skabe den forbindelse og dele de øjeblikke med mit publikum. Der noget magisk ved at optræde live, det er som om musikken får et helt nyt liv, når den bliver delt med andre, siger Annika Aakjær.

Se også
Festlig Fredag i Fjordbyen: Kom til gratis koncerter ved Musikkens Bette Hus

Billetterne bliver sat til salg i dag, fredag den 17. maj kl. 10.00, og kan købes i Salling Aalborg, Skråens billetsalg (mandag og torsdag kl. 15-17), samt på Billetlugen.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste