- Det kan ikke udelukkes, at jeg kommer tilbage

MENNESKER: Martin Larsen er en ægte Aalborg-dreng, og han er aldrig flyttet langt væk fra sit barndomshjem. Næste sommer bliver det ændret, når flyttekasserne skal sendes til Frankrig. Han vil dog ikke udelukke, at han vender tilbage i fremtiden.

Når jeg siger Aalborg, hvad får det så dig til at tænke på?

- Det første jeg tænker på, er nok farven rød. Der jo for eksempel konceptet ’Aalborg i rødt’, og så har jeg jo selv æren af at spille i rødt. Så Aalborg er bare en rød by for mig. Ellers tænker jeg, at det er en by, som er en mellemting mellem en storby og en mindre by, hvor mange kender hinanden, men man kan os sagtens støde på nogen, som man aldrig har set før, når man går ud. Så jeg synes, det er et godt mix.

Hvilke steder betyder noget særligt for dig i byen?

- KFUM-hallen har altid betydet sindssygt meget for mig, fordi det er der, hvor jeg er vokset op. Mine forældre bor 100 meter fra hallen, og jeg har brugt alle mine timer i weekenderne der, og jeg har trænet i hallen flere gange om ugen. Så det er der, jeg har brugt det meste af min fritid med kammeraterne, og jeg har virkelig spist mange pomfritter og drukket mange Faxe Kondi i cafeteriaet. Så det er et sted, der har været med til at forme mig. Ellers synes jeg generelt, at Aalborg har udviklet sig meget igennem de sidste 10 år. Så Havnefronten er selvfølgelig værd at nævne. Jeg synes, den er blevet til et super fedt sted at være. Jeg boede faktisk i Lykkegade lige ved siden af, så jeg har gået mange ture og har tænkt mange tanker dernede. Jeg har også tit været på arealerne med nogle kammerater og spillet basket og fodbold eller bare siddet og hygget med nogle øl i weekenden. Det er et rigtig godt område.

Er der nogen madsteder og cafeer i byen, som du bruger meget?

- Lige da jeg flyttede hjemmefra, orkede jeg ikke rigtig at lave mad, Så der spiste jeg nok ude fem gange om ugen. Jeg spiste for eksempel meget på Azzurra i Nordkraft, fordi det ligger tæt på, hvor jeg boede. De kendte mig rigtig godt derinde, og de vidste godt, hvad jeg skulle have, når jeg kom ind ad døren. Til frokost var det pasta, og til aften var det pizza. Med tiden begyndte jeg at kende ham, der stod dernede. Han er faktisk også håndbolddommer, så jeg fik lidt rabat en gang imellem, og så fik vi en snak om kampe og sådan noget.

Café Vesterå er også et sted, hvor jeg har kommet meget. For eksempel med holdet, hvis vi har været forbi og få nogle drinks og noget at spise. Det er et rigtig Aalborg-sted, føler jeg, for man møder altid nogen, man kender og kan stå at snakke med.

Har du nogen særlige minder fra byen?

- Der er sindssygt mange ting, så det er svært lige at udpege dem, men der er i hvert fald nogen, jeg tydeligt husker. Jeg er jo lidt af en sportsnørd, så jeg husker især, da AaB blev mestre 2007/08. Vi var en flok venner på 10, der var på stadion hver eneste gang, de spillede. Det står bare som en klar erindring at være med hele vejen både på hjemmebane og udebane. Vi var også med til mesterskabsfesten. Det var virkelig noget, vi gik op i. Jeg har også gode minder fra forskellige arrangementer i byen. Eksempelvis fra Tall Ship Race der har været kæmpe stort for Aalborg. Jeg kan tydeligt huske, da Safri Duo skulle spille på broen. Vi kunne ikke høre ret meget, men det var fedt, og der var et kæmpe fyrværkeri, man kunne kigge på.

Er der mennesker i byen, der betyder noget særligt for dig?

- Der er selvfølgelig min familie. Det er klart, at de betyder sindssygt meget for mig. Jeg har boet her hele mit liv, og jeg har altid været et familiemenneske, så vi har brugt meget tid sammen og har boet tæt.

En anden person der har haft en kæmpe betydning for mig, er Stefan Madsen, som er assistenttræner i klubben. Fra jeg var 15 år og gik på AaB College, havde jeg ham som lærer, og han har bare altid været der siden. Også i de dårlige tider. For eksempel da jeg var dobbelt korsbåndsskadet og skulle kæmpe mig tilbage, der var Stefan den første, jeg ringede til for at høre, om han ville hjælpe mig. Og det ville han heldigvis gerne. Han brugte sindssygt meget tid på at lægge programmer og skemaer og finde den rigtige måde for mig at komme tilbage på. Jeg bruger ham stadig meget den dag i dag, fordi han er i mine øjne indbegrebet af et godt menneske. Altså en som vil hjælpe andre, og som altid er der for en, når man er lidt nede. Så han har været vigtig for mig personligt og for min karriere.

Nu skal du flytte til Frankrig, hvad tænker du så om at forlade Aalborg?

- Nogen dage glæder jeg mig helt vildt, og andre dage er jeg bange for at forlade rammerne, men jeg tror det bliver godt for mig. Jeg skal ud og prøve at stå på egne ben og klare mig selv, men det bliver svært at sige farvel til byen, klubben og især til min familie, som altid har boet tæt på. Det bliver specielt at bo et sted, hvor man ikke bare lige kan tage over til hinanden, men jeg tror også, det er noget, jeg har brug for. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning at komme ud og prøve noget nyt.

Hvis man kigger 20 år ud i fremtiden, tror du så, at du er vendt hjem, eller bor du et helt andet sted?

- Det er et svært spørgsmål. Hvis du spørger min kæreste, så tror jeg, hun vil sige i København, men hvis du spørger mig, så vil jeg gerne bo her. Jeg kunne i hvert fald sagtens forestille mig at bo i Aalborg i fremtiden, for jeg synes, det er en fantastisk by, og det er en by, der bliver ved med at udvikle sig. Den passer godt til den måde, jeg er på, så jeg vil ikke udelukke det. Selvom det også kan være, vi ender et helt andet sted.