Det er pi##ekoldt og det bliver det ved med
Men vi har løsningen! Her får du fem ubrugelige tips til at få varmen
AALBORG: Det blæser, næsen er rød og dine kinder er ved at eksplodere. Har du været udenfor? Så ved du præcis, hvad vi mener. Specielt i disse dage, hvor vinden giver et ekstra skud til kuldefølelsen. Har du bevæget dig ned til havnefronten, har du sikkert også oplevet, hvordan det føles som minus 15 grader. Kigger man i den store metrologiske iskugle, er der ikke megen opmuntring at hente. Ifølge DMI-byvejret kommer vi ikke over frysepunktet, så langt øjet rækker.
Vi har samlet lidt tips til, hvordan du igen kan få varmen til at strømme igennem kroppen.
Tip nummer 1
Start en hundepension, tag dem allesammen med op i sengen og put dig sammen med dem. Jo flere hunde, jo flere penge og jo flere varmedunke.
Tip nummer 2
Få din kæreste til at spise 15 plader Marabou. Forbrændingen vil banke afsted. Put dig tæt ind til den udkårende. Vær dog opmærksom på, at det kan være en meget kort frist, at varmen er der. Med så voldsomt et indtag kan der komme en hurtig reaktion fra kroppen og dette vil garantere en spruttende udrensning af kroppen efterfølgende. Vi anbefaler to toiletter i hustanden.
Tip Nummer 3
Langtidssteg et oksehøjreb. Det tager cirka fem timer. Placer dig tæt på ovnen, sæt dig i en behagelig stol og swipe igennem Tinder.
Tip nummer 4
Læs samtlige bøger i serien 50 Shades of Gray, eller send et nøgenbillede til din eks og afvent reaktionen.
Tip nummer 5
Ifør dig 250 mundbind over hele kroppen. Den varme, du føler i ansigtet, når du har et på, har samme effekt over hele dit velsignede korpus.
aalborg:nu garanterer ikke, at det ovenstående virker