Billede beskrivelse

Der ligger en Hadsundvej på begge sider af supersygehuset. Nu skal det laves om

Navneskiftet sker for at undgå unødig forvirring

21. februar 2022 kl. 18.04

AALBORG: Hadsundvej og Hadsund Landevej er begge store, trafikale veje i Aalborg, som mødes på en næsten parallel strækningen i Aalborg Øst.

Lige i midten af de to veje med næsten samme ordlyd er byggeriet i fuld gang af det kommende supersygehus, der nu ventes at åbne i første halvår af 2024.

Og fordi vejnavnene ligger så tæt op ad hinanden, frygter By- og Landskabsudvalget i Aalborg Kommune, at dét bliver anledning til forvirring. Derfor har de nu besluttet, at Hadsundvej skal hedde noget andet. Det skriver de i et referat fra et møde 3. februar.

Det nye navn, Selma Lagerløfs Vej, er egentlig blot er en forlængelse af vejnavnet, som findes på den anden side af rundkørslen og skal nu strække sig helt ned til lyskrydset ved Egnsplanvej.

Derudover bliver det midlertidige gadenavn "Hospitalsbyen" nu til et officielt gadenavn. Det blev vedtaget som et midlertidigt navn i 2014 for at entreprenører kunne have adresse til deres skurvogne i forbindelse med byggeriet af det nye sygehus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste