Denne dag lukker Aldi i Vestbyen: Spar op til 70 procent
Aldi er hurtigt klar med en lukningsdato
AALBORG: Da handlen mellem Aldi og Rema 1000 blev godkendt var det med et uventet aber dabei. Butikken på Dannebrogsgade 58 i Vestbyen udgår nemlig fra handlen.
Butikken begynder derfor allerede sit ophørsudsalg i morgen fredag 1. september. Det vil sige, at butikken senest lukker torsdag 7. september. Det oplyser Aldi i en pressemeddelelse.
I første omgang er der 30 procent på de fleste varer i butikken. Mandag og tirsdag i næste uge stiger ophørsrabatten dog til 50 procent. Onsdag og torsdag rammer vi svimlende 70 procent. Det hele fortsætter, indtil der er udsolgt.
Herefter er Aldi i Aalborg fortid.