Billede beskrivelse

De her tiltag skal få passagererne tilbage i bybusserne

Kommunen og NT vil bruge penge for at få passagererne tilbage med en række tiltag, som skal vende udviklingen - se hvad der er på vej

15. juni 2022 kl. 10.55
Opdateret 21. juni 2022 kl. 12.36

AALBORG: Bybusserne i Aalborg har blødt passagerer over de seneste år, siden pandemien stemplede ind.

Men nu skal en række nye tiltag, som Aalborg Kommune og NT pønser på, være med til at vende udviklingen, så passagererne kommer tilbage i busserne.

Billede beskrivelse

Særligt har den traditionelt største bybusrute linje 2 mistet passagerer i forhold til de øvrige bybusser.

- Det afgørende har selvfølgelig været covid-19, som har betydet, at man i en lang periode jo direkte har opfordret folk til ikke at bruge den kollektive trafik, siger klima- og miljørådmand Per Clausen (EL).

Nogle af de planlagte initiativer rettes særligt mod de unge i forbindelse med studiestart, og her lægges vægt på at skabe loyale kunder ved at tilbyde gratis oprettelse af rejsekort til unge, samt et startbeløb på f.eks. 100 kr., så man anspores til at komme i gang og vænne sig til at bruge bussen.

I forbindelse med studiestart planlægges også en weekend med gratis kørsel. Desuden planlægges der en dag, hvor alle kan køre gratis med kollektiv trafik. Det skal ifølge forslaget ske i forbindelse med, at 90 af kommunens bybusser udskiftes med helt nye elbusser, hvilket sker 7. august.

Derfor planlægges også en lille "byfest" for beboerne på Sohngårdsholmsvej under temaet "Undskyld vi har generet dig så lang tid ", da vejarbejdet med Plusbus her har trukket ud grundet en konkurs.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste