Billede beskrivelse

Canadisk kunstner laver kæmpe gavlmaleri i Aalborg

14. juni 2024 kl. 13.40

Canadiske Emmanuel Jarus (aka Young Jarus) er nu i fuld gang med et gigantisk nyt gavlmaleri på det netop istandsatte P-hus ved AKKC i Aalborg, hvor man vil kunne følge ham de næste 2 uger.

Kunstneren vil her trække det grønne område i Kildeparken, der ligger lige ved siden af gavlen, ind på parkeringspladsen, som gik vi i højt græs i frøperspektiv.

Emmanuel Jarus er i dag kendt verden rundt for sine store realistiske gavlmalerier.

Billede beskrivelse

Med inspiration fra den visuelle omverden har Jarus brugt det sidste årti på at samarbejde med lokalsamfund verden rundt og derigennem skabe store gavlmalerier.

Menneskelige følelser og oplevelser er helt centrale i Jarus' kunst. Hans ønske er at iagttage livet, fortolke det og afspejle disse iagttagelser i sin kunst. Hvert gavlværk er inspireret af omgivelserne på lokationen for gavlen, hvilket gør, at gavlværkerne fremstår vedrørende og derfor er med til at skabe genklang i det samfund værket er placeret i.

Gavlmaleriet er udviklet i samarbejde med Center for Parkering, Vagt og Service, By og Land, i Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste