Seneste nyt

Byggeplads forvandles til midlertidig byrum

Byggerodet for enden af Nørregade er væk. I stedet opføres et midlertidigt byrum med borde, bænke og beplantning. På lang sigt skal pladsen indgå i en større byfornyelse i Aalborg midtby.

15. januar 2018 kl. 16.07
Opdateret kl. 16.21

AALBORG: Den gennemgribende byfornyelse sker på strækningen fra Nytorv til Nordkraft: Den foreløbige plan er, at strækningen skal omdannes til et "Grønt Strøg"

- Der er sat penge af til den første del af projektet, og planlægningen går i gang i år, fortæller Thomas Birket-Smidt fra By- og Landskabsforvaltningen.

- Jeg kan ikke være mere konkret lige nu. Der er mange problematikker og forhold, der skal tages højde for. Blandt andet om der fortsat skal være bustrafik på strækningen, og hvordan vi implementerer den meget brugte cykelrute.

- Det midlertidige byrum vil være der en række år endnu, da det er en længerevarende proces omkring byfornyelse, som vi er gået i gang med, siger Thomas Birket-Schmidt.

Du kan altså se frem til at slå bagdelen i bænken for enden af Nørregade de næste mange somre.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste