Billede beskrivelse

Britas ønskescenarie: Forbud mod knallerter

Kulturbroen i Aalborg er stærkt befærdet, og det giver utryghed hos gående

19. oktober 2022 kl. 16.07
Opdateret kl. 17.23

AALBORG: Kulturbroen mellem Aalborg og Nørresundby er populær, og når den er mest befærdet, må fodgængere passe godt på sig selv. Cyklister og knallert-kørere har fart på, selv om pladsen er trang.

- Jeg har været ved at blive kørt ned bagfra af en racercykel mere end én gang. Jeg er begyndt at få hjertebanken, når jeg skal over, fortæller sygeplejerske Brita Christensen, Lindholm, der går mange, lange ture.

Hendes ønskescenarie er et forbud mod knallerter på kulturbroen.

- Og skulle det være helt perfekt, skulle cyklister trække over, siger hun.

Nordjyske har talt med Jess Falberg Nielsen, leder af operativ færdsel hos Nordjyllands Politi, om problematikken. Hvad han siger, kan du læse om her.

Idéen om at forbyde knallerter og cykler på kulturbroen vinder ikke gehør hos rådmand Jan Nymark Thaysen (V).

Billede beskrivelse

- Alle bruger jo kulturbroen. Det er en succeshistorie, fastslår han.

Dog medgiver han, at trafikken på kulturbroen ikke er ren idyl.

 - Vi må opfordre folk til at passe lidt på hinanden, så vi alle sammen kan være der. Det må være som når man er på skiferie: Dem, der kører hurtigt, skal tage hensyn til de langsomme. Og bruge klokken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste