BoxTown: Så er vi klar til at åbne

Snoren klippes lørdag 9. december kl. 11 til byens nye øko-center

08. december 2017 kl. 16.56

AALBORG: Lørdag formiddag 9. december kl. 11 griber borgmester Thomas Kastrup-Larsen saksen og klipper den røde snor og åbner byens nyeste økologiske og bæredygtige fødevaremarked BoxTown på Spritfabrikkken. 11 containere og to food-trucks er på plads.

Økologi og bæredygtighed er bærende elementer i projektet.

Hver mandag og torsdag bliver der leveret fødevarer fra en række leverandører, og fødevarerne kan købes hele ugen.

En del af de leverede varer skal bruges af den portugisiske kok Vanessa Santos og danske Mathias Sofussen. De står bag en form for kantineordning på stedet.

- Vi er omgivet af skoler, der er et jobcenter og snart kommer der masser af håndværkere. Mange af dem har ikke adgang til en kantine, fortæller Kathrine Skovsgaard, de er presseansvarlig.

De to vil også servere mad fra torsdag til søndag, hvor der er åbent hele dagen.

I følge Kathrine Skovsgaard bliver det mad til en meget rimelig pris.

Der bliver to street-køkkener. I det ene serveres økologisk kaffe og sødt. I den anden bliver der lavet crepes med forskelligt fyld.

Og når den formelle åbning er overstået lørdag middag går det løs med åbningsfesten, som byder på bl.a. musik og dans. For hele familien.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste