Billist påkører springvandet ved Vesterå
En 50-årig mand ramte tirsdag eftermiddag springvandet ved Bispensgade og Vesterå.
Det oplyser Nordjyllands Politi. De modtog anmeldelsen klokken 14.56.
Ingen kom til skade ved ulykken. Den 50-årige mad strejfede en bygning og ramte herefter springvandet.
Politiet undersøger stadig, hvad der er sket, men lige nu er tesen, at billisten har fået et ildebefindende.
Hvis man har oplevet noget ubehageligt i forbindelse med ulykken, kan man kontakte Offerrådgivningen.