Billede beskrivelse

Billig benzin 9. november

Den ombyggede Uno-X tank på Hobrovej har super-tilbud i to en halv time

03. november 2017 kl. 10.57

AALBORG: Der bliver med garanti kø ved den nyrenoverede Uno-X tank på Hobrovej torsdag 9. november om eftermiddagen, når den "ny" tank bliver indviet med lave priser på benzin og diesel.

Fra kl. 15.30 til kl. 18 bliver priserne sat markant ned - hvor langt ned kan kommunikationsansvarlig i Uno-X Danmark, Henrik Antonsen, ikke afsløre.

- Men priserne bliver meget attraktive, lover han.

- Vi tror, der bliver kø på op mod 400 meter ved tankstationen i de timer, vi har prisnedsættelsen. Man skal som bilist nok forvente en ventetid på mellem en halv time og tre kvarter, siger Henrik Antonsen.

Han tilføjer, at tanken den dag vil være bemandet med otte hjælpere i den periode priserne er lave.

Uno-X stationen på Hobrovej 503 har gennem længere tid været et mylder af maskiner og håndværkere. Men nu er den nyrenoverede tankstation klar til at tage imod de nordjyske bilister. Stationen er bygget i overensstemmelse med Uno-X’s nye byggekoncept, hvor brugervenligheden er i højsædet. Design af skærmtag, pumper og prismast er nyt "state of the art", ligesom stationen er udstyret med et behageligt LED-lys og ekstra lange slanger, så bilisterne bare kan trække pistolen hen til benzindækslet, uanset om det sidder i højre eller venstre side. Uno-X præsenterer også deres nye, lynhurtige betalingsautomater.

Pumpeøerne er blevet ombygget og sænket, så bilerne ikke risikerer at ramme på med fælgene, ligesom det sikrer optimal ind og udstigning af bilen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste