Billede beskrivelse

Bilejere i Aalborg vil blive ramt af nyt forslag

Forslag om nye krav til en type personbiler i miljøzone vil betyde en bøde, hvis man ikke overholder reglerne

31. maj 2022 kl. 18.18

AALBORG: Et stort antal bilejere kan blive ramt af et nyt forslag, der nu skal behandles politisk i Aalborg.

Forslaget omhandler den eksisterende miljøzone i centrum af Aalborg, hvor der i dag stilles krav til lastbiler, busser og varevognes udledning af partikler. Disse køretøjer har ikke adgang til miljøzonen, med mindre de har monteret et partikelfilter, og nu skal dieseldrevne personbiler også omfattes af regelsættet som følge af forslaget. Hvis dieseldrevne personbiler omfattes af miljøzonen, betyder det altså, at der vil være krav om partikelfilter ved kørsel i miljøzonen.

I Aalborg Kommune er der ifølge forvaltningen ca. 2700 indregistrerede dieseldrevne personbiler uden partikelfilter. Hvis de kører ind i miljøzonen, der ligger indenfor den trafikale ring formet af Østre Allé, Kong Christians Allé og Dannebrogsgade, når forslaget er vedtaget, så vil de få en bøde på 1500 kr. Der er nemlig opsat kameraer i miljøzonerne, der afkoder køretøjernes nummerplade, hvorefter nummerpladen kontrolleres for at undersøge, om køretøjet overholder kravene til eftermonteret partikelfilter eller, om køretøjet har dispensation.

Hvis reglerne ikke er overholdt sendes billede af nummerplade og information om køretøjet til Miljøstyrelsen, som er den ansvarlige myndighed i forhold til at udstede en bøde. Der er dog også indlagt to transitruter, som bilerne i målgruppen kan benytte ind mod Limfjordsbroen nemlig henholdsvis Vesterbro og Strandvejen, så de ikke konflikter med miljøzonen.

På torsdag skal by og landskabsudvalget se på sagen i forhold til en otte ugers annoncering af forslaget.

Læs mere på nordjyske.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste