Av min tand! Aalborg-tiger måtte have hjælp
Se video: Sådan fikser man tiger-tandbøvl i Aalborg Zoo
AALBORG: Du har sikkert selv prøvet det: Pludselig gør det hulens ondt i en tand.
Et opkald til tandlægen er påkrævet, men så enkelt er det ikke, hvis man er tiger i zoologisk have.
I Aalborg Zoo konstaterede de, at en af tigerungerne havde problemer - en hjørnetand var knækket. Røntgenfotos viste, at det heldigvis kun var en mælketand, og den blev trukket ud.
Men inden man roder rundt i munden på en tiger, skal den naturligvis bedøves og i fuld narkose.
I videoen her fra Aalborg Zoo kan du se, hvordan det foregik, da tigerungen fik fjernet sin dårlige tand.
Og ja, det ser lidt blodigt ud - nu er du advaret.