Billede beskrivelse

Arkitek-tur: Løb dig igennem Aalborgs vartegn

Ved Utzon Center går startskuddet til et motionsløb, som ikke ligner andre

31. august 2023 kl. 17.03

I efterårets første weekend har du mulighed for at løbe arkitekturløb gennem Aalborg.

Startskuddet lyder søndag 3. september klokken 11 foran Utzon Center på Slotspladsen 4, hvor man kan vælge enten at gå eller løbe fem eller ti kilometer.

Løbet, som er arrangeret af Dansk Arkitektur Center, er en glimrende anledning til at lære Aalborg bedre at kende, med fokus på socialt samvær, motion og arkitekturoplevelser.

Aalborg er en af Danmarks vigtigste byer, når det kommer til arkitektur, fordi masser af internationale arkitekter har sat deres præg på byudviklingen.

Eksklusiv adgang

Løbets ruter tager dig igennem museer, offentlige og private bygninger, nye kvarterer, på trapper, gennem smalle passager og parker, hvor der normalt ikke må løbes.

Ruten er ny i år, så selvom man har deltaget før, vil turen byde på nye spændende lokationer.

Allerede nu garanterer arrangørerne dig adgang til Utzon Center, Musikkens Hus, Aalborg Kloster, Aalborg Bibliotek, Stadsarkivet, Fyensgadecenteret og det nye, grønne Karolinelund.

Det praktiske

Når du krydser målstregen, vil der være et hyggeligt loungeområde klar med stemningsmusik og let forplejning.

Arkitekturløbet er et løb uden tidtagning, men der afsat 90 minutter til ruten på fem kilometer ruten og 150 minutter til ruten på ti kilometer.

Sidste frist for tilmelding er fredag 1. september. Du kan læse om arkitekturløbet her på Utzon Centerets hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste