Vodskov Dyreklinik lukker én af sine fire nordjyske afdelinger
Siden 2017 har der været dyreklinik i Nibe - og siden juli 2021 har Vodskov Dyrekliniks Nibe-afdeling holdt til på Mellemgade i byen.
Men når august er omme, lukker afdelingen.
Det skriver Vodskov Dyreklinik på Facebook.
Hvorfor Nibe-afdelingen lukker, uddyber klinikken ikke i opslaget.
Ikke desto mindre betyder det, at Vodskov Dyreklinik pr. 1. september har tre afdelinger fordelt i Vodskov, Vester Hassing og Aalborg.
"Vi vil gerne sige et stort tak til alle vores skønne kunder – og ikke mindst til de mange fantastiske patienter, vi har haft fornøjelsen af at tage imod gennem de sidste 6 år," skriver Vodskov Dyreklinik i sit opslag.