VI GAMER: Sådan kan du samle Pokémon-kort - GRATIS!

09. maj 2025 kl. 11.04

Sådan her kan du samle Pokémon-kort helt gratis! Lyder det for godt til at være sandt? 

Ja, måske hvis du er af den gamle skole og godt kan lide at have dine kort fysisk i hænderne. Hvis du derimod ikke har noget imod at kortene er digitale, så skal du uden tvivl spille Pokémon TCG Pocket! 

Ja, en ordentlig omgang af et navn, men det står for Pokémon Trading Card Game Pocket, hvor jeg så går ud fra, at ‘Pocket’ henviser til din telefon, som du har i lommen.

Pokémon Pocket er et mobilspil, der lader dig åbne pakker med Pokémonkort i - hver dag - gratis - hvor du så har mulighed for at samle alle de kort, som også eksisterer uden i den virkelige verden. Man kan få glitter, glimmer og guldkort og alt hvad Pokémon-hjertet begærer. 

Og så kan du endda åbne to hver dag. Og jeg synes personligt at det er helt vildt fedt. Spillet udkom tilbage i oktober sidste år og har over en million daglige spillere - mig selv inklusiv. Jeg har faktisk spillet det hver dag, siden det udkom. Og det er simpelthen fordi, at spillet giver mig samme følelse, som jeg fik dengang jeg gik i folkeskole og stod ude i skolegården og byttede kort med de andre børn. 

Nu bytter jeg så stadig kort - Bare digitalt med voksne mennesker på min arbejdsplads. Er det noget du skal spille?

Du kan også dyste imod hinanden eller mod tilfældige folk online, men det minder ikke om den måde, som man ville spille det rigtige kortspil på. Ind og give det et skud og få samlet nogle kort!

Sebastian Bendt Sørensen er CEO og medstifter af aalborgensiske CinderCat Games.Han er også vores faste spilekspert på ligeher.nu.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste