Tre Aalborg-studerende spiller central rolle i historisk månemission

AALBORG: En danskledet rummission til Månen markerer en milepæl for dansk rumfart.

For første gang nogensinde står Danmark i spidsen for en mission uden for Jordens kredsløb, når satellitten fra Máni-missionen i 2029 skal opsendes for at kortlægge potentielle landingssteder på Månen.

Satellitten, der udvikles i samarbejde mellem danske og europæiske universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder, skal tage detaljerede billeder af Månens overflade over en periode på tre år. 

Projektet ledes af ESA, det Europæiske Rumagentur, og har et samlet budget på 373 millioner kroner.

Midt i den store videnskabelige satsning spiller tre studerende fra Aalborg Universitet en central rolle. Som led i et semesterprojekt har de beregnet satellittens kredsløb omkring Månen – en beregning, der skal sikre optimale betingelser for både billedoptagelse og datatransmission.

Jonas Jakobsen, 24 år og kandidatstuderende i Electronic Systems, udarbejdede projektet sammen med sine medstuderende Rasmus Haupt Dybkjær og Lukas William Ninn Fasken. De har brugt måneder på at simulere satellittens bane med hensyn til Solens, Månens og Jordens bevægelser for at sikre, at missionens krav bliver opfyldt.

Kredsløbet skal leve op til en række tekniske betingelser: Satellitten skal kunne fotografere overfladen fra flere vinkler og under forskellige lysforhold, så landskabet vises med størst mulig detaljerigdom. Den skal samtidig kunne sende data hjem til Jorden uden afbrydelse, og dens batterier skal lades effektivt op ved hjælp af solceller.

Gruppen har gennemført omfattende simuleringer for at sikre, at satellitten kan fungere pålideligt i hele missionens minimumslevetid på tre år.