Billede beskrivelse

To nordjyske projekter støttet med millionbeløb

17. december 2024 kl. 17.00

I alt 31,5 mio. kr. til 41 projekter, der skal få danskerne til at nyde og bruge naturen. 

Det er, hvad Nordea-fonden har uddelt i en stor runde af donationer.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse. 

I Nordjylland er det to projekter, der har modtaget støtte - ét i Brønderslev og ét i Storvorde. 

Nordea-fonden

  • Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.
  • Naturens mødesteder-puljen var åben fra juni 2024 til november 2024, hvor i alt 57 projekter søgte om støtte.
  • Naturens mødesteder-puljen uddeler i alt 31,5 mio. kr. til 41 projekter.
  • Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.Naturens mødesteder-puljen var åben fra juni 2024 til november 2024, hvor i alt 57 projekter søgte om støtte.
  • Naturens mødesteder-puljen uddeler i alt 31,5 mio. kr. til 41 projekter.

- Der er plads til flere gæster i naturen. Flere undersøgelser blandt andet fra Friluftsrådet og Københavns Universitet viser, at ophold i naturen har en positiv effekt på den generelle sundhed. Oplevelser i det fri styrker både vores mentale og fysiske velvære. Rundt om i landet findes naturskoler og -centre, der fungerer som indgangsportaler til naturen. Mange brugere drager stor fordel af faciliteterne og tilbuddene, som bidrager til at gøre naturen mere tilgængelig, siger Henrik Lehmann Andersen, der er adm. direktør i Nordea-fonden.

I Brønderslev er det Naturskolen Lunken, der får en tiltrængt opgradering. 

- Det er et kæmpe løft. Jeg har selv været med til at holde møde derude i november og det var ikke nogen behagelig oplevelse, fordi det var for koldt, siger Steen Søgaard Petersen, der er udvalgsformand i Brønderslev Kommune. 

Når opgraderingen er gennemført formentlig i løbet af foråret, vil børnene fremover kunne bruge Naturskolen hele året uden at fryse - ligesom adgangsforholdene for handicappede også bringes i orden. 

Herudover opgraderes skolens udendørsområde. Den samlede donation til naturskoleprojektet lyder på en million kroner. 

I Storvorde får et projekt, der skal etablere en tentipi, 247.000 kroner. Denne skal bygges ved Lille Vildmosecenteret og skal "skabe rammer for aktiviteter for nye målgrupper", lyder det i fondsansøgningen.

Samlet set støttes de to nordjyske projekter således med lidt over 1,2 millioner kroner. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste