Tidligere Aalborg-chef skal stå i spidsen for Kirkens Korshær
AALBORG: Jonas Jakobsen er ny chef for Kirkens Korshærs landsdækkende organisation. Og han er et kendt ansigt i Aalborg.
Han har nemlig i en årrække været chef for Kirkens Korshærs sociale indsatser i byen. Det skriver Kirkens Korshær i en pressemeddelelse.
- Jeg er både glad, stolt og ydmyg over at få muligheden for at stå i spidsen for Kirkens Korshær. Det er en organisation, der har fyldt en meget stor del af mit liv, og som betyder enormt meget for mig, siger Jonas Jakobsen.
Han er bosat i Aalborg med sin familie og har været konstitueret leder af organisationen siden juni. Derudover har han været regionschef i flere landsdele.
- Jonas kender Kirkens Korshær helt ud i krogene. I 19 år har han brugt sit arbejdsliv på at kæmpe for de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe. Han har stået side om side med mennesker i nogle af livets allersværeste situationer, og han bærer det menneskesyn og de værdier, som Kirkens Korshær bygger på, med sig i alt, hvad han gør, siger Jonas Jakobsen.